Lejligheder i Prag
E-apartment Prague
+420 603 99 1234

Prag

Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving. Byen har 1.198.094 indbyggere (2006).
Prags borg blev grundlagt i det 9. århundrede, og omkring denne opstod der et samfund, der hurtigt udviklede sig til byen Prag. Som et vigtigt handelsknudepunkt blev byen tidligt et mødested for kulturer, og den udviklede sig til en betydelig europæisk kulturby. Prag blomstrede ikke mindst i det 14. og det 16. århundrede, hvor byen var hovedstad i det tysk-romerske rige. Især byens midte har været udsat for skiftende kulturelle påvirkninger, der blandt andet har efterladt en usædvanlig række af bevaringsværdige bygningsværker opført i varierende arkitektoniske stilarter. Dette forhold har givet byen en plads på UNESCOs Verdensarvsliste fra 1992.
Blandt Prags bemærkelsesværdige seværdigheder ud over borgen kan nævnes Karlsuniversitetet, der blev grundlagt i 1348, Karlsbroen, flere kirker og torvet i Staré Město, den gamle bydel. Byen har et stort og varieret kulturliv, der inkluderer det verdenskendte teaterkompagni, Laterna magika, den årlige musikfestival Prager-foråret samt minder om byens kendte forfatter Franz Kafka. Verdens næststørste stadion, Strahov-stadion, anvendes ikke længere til idrætsbegivenheder, men til koncerter med store internationale musiknavne.

Prag

Prag ligger i det vestlige Tjekkiet (det gamle landskab Bøhmen) på Moldaus bred og ligger lige som en stor del af det øvrige Bøhmen på en lav højslette, der med et overfladelag af löss er meget frugtbar. Byens centrum er beliggende i en højde på omkring 180 m over havet ved flodbredden, stigende op til 381 m på Det Hvide Bjerg (Bílá hora). Moldau er en biflod til Elben og flyder fra syd og slår lige efter Karlsbroen en skarp kurve mod øst for ret kort efter at vende 180 grader og gå mod vest et lille stykke, inden den genfinder sin retning mod nord igen. De centrale dele af byen er beliggende lige op til Moldaus bred, men efterhånden som byen er vokset, er nye bydele opført først i de tilstødende dale og senere på højsletten i nærheden af centrum.

Valuta betaling 

Valuta betaling

Trafik
Flodtransport - Prag har en havn ved Moldau, der dog primært betjener turister.
Lufttransport Ruzyně-lufthavnen i Prag Tjekkiets største lufthavn, Václav Havel Airport Prague, ligger blot 10 km fra Prags centrum og er en af de travleste i Central- og Østeuropa. Den er hjemsted for Czech Airlines samt et par lavprisselskaber, men beflyves også af en lang række andre flyselskaber fra hele verden.
Jernbanetransport - Prag er et jernbaneknudepunkt for Tjekkiet med forbindelser til hele resten af landet samt en række fjernruter til udlandet. De vigtigste stationer er den centralt beliggende Praha hl.n. (hlavní nádraží: hovedbanegård), der betjener mange nationale og internationale linjer og er forbundet til metronettet, Praha-Holešovice i byens nordlige del, der ligeledes er forbundet til metronettet og spiller en vigtig rolle, da visse tog i nord-syd-retningen (f.eks. Berlin-Dresden-Prag-Wien) kun stopper her og ikke på hovedbanegården, fordi dennes beliggenhed ville gøre en ændring af kørselsretningen nødvendig, og endelig Masarykovo, der ligger tæt på hovedbanegården og betjener lokal- og regionaltrafik.
Offentlig transport i byen - Petřín Kabelbane er også en del af transportsystemet i Prag.
Prags transportsystem, Pražská integrovaná doprava - PID, omfatter metro, busser, tog, sporvogne samt tre færgeruter over Moldau, som kan anvendes meget fleksibelt, og systemet er både pålideligt og billigt i sammenligning med andre storbyers transportsystemer.
Prags Metro blev indviet i 1974 og omfatter nu 55 stationer i alt, sporvognsnettet omfatter 35 linjer og et rutenet på 560 km og disse er suppleret af nærtog til forstæderne og talrige buslinjer.
Taxi - I byen findes såvel officielle som uofficielle taxier. De officielle opererer som regel i velregulerede former, mens de uofficielle fungerer som en slags pirater, og man kan af og til opleve forsøg på snyd af især turister.

Prags Metro

Parkering
Parkering i midtbyen kræver betaling, hvad enten den foregår på gaden eller i et parkeringshus. En anden mulighed er at benytte sig af Park & Ride-mulighederne, der findes flere steder i byens udkant tæt på kollektive transportmidler. Dette er også med til at begrænse antallet af biler i byen.

Seværdigheder i Prag
Ifølge Prags turistinformation må en turist ikke undlade at opleve en række seværdigheder.[21] Det drejer sig først og fremmest om Prags borg, især selve borgen, domkirken, det gamle slot og Den Gyldne Gade. Dernæst nævnes Karlsbroen samt broens tårne, to på vestsiden og et på østsiden. I byens centrum bør man ikke undlade at se det gamle rådhus med det astronomiske ur, og derfra er man lige ved Josefov, den gamle jødiske bydel.
Også Krudttårnet, et monumentalt gotisk tårn ved indgangen til Staré Město og Sankt Nikolaj Kirke, et fint eksempel på et barokbygningsværk, anbefales officielt. I Malá Strana finder man Petřín-tårnet, et 60 m højt udsigtstårn, der er stærkt inspireret af Eiffeltårnet, Maria-sejr-kirken med Prags Jesusbarn og Loreta, en katolsk helligdom fra det 17. århundrede. Endelig fremhæves Vyšehrad, den gamle kongeborg lidt mod syd.
Af nyere seværdigheder springer måske især Det dansende Hus i øjnene med sin unikke placering ved Moldau og med sin egen helt specielle stilart.

Prags borg - (tjekkisk: Pražský hrad) ligger på et højdedrag tæt ved Vltava i Prag. Borgen befinder sig nordvest for bydelen Malá Strana og øst for Hradčany.
Prags borg har gennem mere end tusind år været hjemsted for statsoverhoveder: Bøhmiske konger, tysk-romerske kejsere, tjekkoslovakiske præsidenter og senest Tjekkiets præsidenter. En lang række afgørende begivenheder i disse nationers historie har fundet sted på borgen, der derfor er central i Østeuropas historie.
Den Gyldne Gade (tjekkisk: Zlatá ulička) centralt i tredje borggård finder man Prags domkirke, hvis første dele stammer fra Karl 4.'s tid. Der blev bygget på kirken i flere omgange i de følgende årtusinder, og først i 1929 var kirken klar til indvielse. I kirkens Václav-kapel, der var et af de første afsnit, der stod færdigt i 1364, findes et skatkammer med de tjekkiske kronjuveler, der kun vises frem ved meget specielle anledninger. I kirkens krypt ligger flere kejsere begravet, blandt andet Karl 4. og Rudolf 2. Kirkens tårn har en udsigtsplatform i 80 m højde med fin udsigt over Prag. Sydøst for domkirken ligger det gamle kongeslot, der blandt andet indeholder Vladislav-salen på 63×18 m med en højde på 13 m. Øst for domkirken finder man Sankt Georgskirken, hvor der nu blandt andet afholdes koncerter, og det tilhørende kloster, der fungerer som en afdeling af Nationalgalleriet. Videre mod øst finder man Den Gyldne Gade (Zlatá uliĉka), hvor en række små huse, oprindeligt brugt af håndværkere, senere af kunstnere (blandt andet Franz Kafka). Husene var beboet til 1947, men er nu istandsat og bruges til museer og souvenirbutikker. I området finder man også bygningen Grevens gemakker, der nu huser Legetøjsmuseet (Muzeum hraček).
Nord for det befæstede område finder man blandt andet de kongelige haver og sommerslottet Belvedere.

Prags borg

Karlsbroen - (tjekkisk: Karlův most) er den mest kendte bro over Vltava i Prags centrum. Den nuværende bro stod færdig i starten af det 15. århundrede og var til midten af det 19. århundrede den klart mest vigtige forbindelse mellem Prags borg på vestsiden af floden og Staré Město (Den Gamle By) på østsiden. Broen hed oprindeligt Stenbroen (Kamenný most) eller Pragbroen (Pražský most), men den fik officielt sit nuværende navn, opkaldt efter grundlæggeren, Karl 4., i 1870.
Broen er 516 meter lang og næsten 10 meter bred. Den har 16 hvælvinger og beskyttes af tre tårne, heraf to på vestsiden og et på østsiden. Karlsbroen med udsigt til Prags borg, tidlig morgen. Broens rækværk på begge sider er prydet af en samling på 30 statuer og skulpturer, for størstedelens vedkommende udført i barokstilen og opstillet omkring år 1700. Værkerne afbilder helgener og skytshelgener, der blev æret på den tid. Siden 1965 er statuer og skulpturer systematisk udskiftet med replika, og originalerne er i stedet udstillet på Nationalmuseet.

Karlsbroen

Det gamle bytorv i Prag (Staroměstské náměstí)- er hjertet og sjælen i spirenes by og rejser du på kulturrejse til Prag i Tjekkiet, kan du ikke undgå at støde ind i dette smukke torv. Hele året rundt er der forskellige events og festivaler. Oplev f.eks Det årlige julemarked hvor frilufts-arrangementer og musikopførelser finder sted omkring et gigantisk juletræ. Der er bla. også et påskemarked som hvert år tiltrækker rejsende fra hele Europa.
Det vidunderlige arkitektoniske virvar i den ældste del af Prag ligger på østbredden af den slyngede Vltava-flod lige ved Karlsbroen. Byens første bebyggelser skød op her i 900-tallet, hvor en travl markedsplads voksede frem på denne strategiske placering ved floden ved en korsvej på Centraleuropas handelsruter. Det Gamle Bytorv (Staromestské námestí) stadig selve hjertet i Prag. Det var her, den plagede Kafka færdedes, men forvent ikke nogen melankolsk og paranoid atmosfære. I dag er torvet en veritabel teaterscene med udendørscaféernes parasoller i klare farver; butiksvinduer, der er en hyldest til kapitalismus; unge iværksættertyper, der er limet til deres mobiltelefoner; musikere, mimikere og taroklæsere; og et mylder af turister, der kommer for at se processionen af apostle og allegoriske figurer hver time på det berømte, 600 år gamle astronomiske ur (Staromestská radnice). En klatretur op i toppen af det 60 m høje tårn i det tidligere rådhus belønnes med en fantastisk panoramaudsigt over denne De 100 Spirs By - men det samlede antal spir og tårne må være dobbelt så stort. Som mange af denne hovedstads arkitektoniske perler ligefrem gløder kirken Týnský chrám (Teynkirken) fra 1300-tallet efter en nylig afrensning og restaurering, og dens prægtige gotiske facade og elegante dobbeltgavl er en af byens mest karakteristiske silhuetter.
Det astronomiske ur i Prag hedder Orloj på tjekkisk. I år fejres 600-året for opførelsen af det fantastiske ur med den astronomiske skive. Det astronomiske ur sidder på facaden af et gotisk tårn som er en del af rådhuset for Stare Mesto den Gamle By.
Det blev bygget af mesteren Mikulas af Kadan i 1410, det var efter et design af Jan Sindela, professor i matematik og astronomi. Læs her mere om spil, historie og myter om det astronomiske ur. Vi beskriver desuden et besøg i det gotiske tårn med udsigt til seværdigheder midt i Prag.
Det astronomiske ur er en af Prags allermest besøgte seværdigheder, hundredvis af turister forsamles foran ved hvert timeslag fra kl.9-21 gennem sæsonen. Et spil udløses, hvor de fire figurer udfor den astronomiske skive bevæger sig, de repræsenterer negative sider ved det jordiske liv, så at sige. Ovenover går de 12 apostle forbi lågerne, vel med en bedre forbindelse opefter

Det gamle bytorv & Det astronomiske ur i Prag

Lillesiden i Prag (Malá Strana) - er navnet på et af Prags ældste kvarterer. Navnet betyder Lillesiden og blev oprindeligt brugt som kortform for Menší město pražské, Prags lilleby. Navnet er nu om stunder kvarterets officielle navn. Kvarteret ligger på vestsiden af Vltava lige neden for Prags borg.

Lillesiden i Prag

Josefov - det jødiske rådhus i Josefov er den mindste bydel i Prag og er beliggende ud til Vltava lige efter dennes store sving mod øst i byens centrum. Josefov ligger her på flodens højre bred og er helt omsluttet af Staré Město. Bydelen var tidligere byens jødiske ghetto.

Josefov

Nationalteatret (Národní divadlo) - i det sydlige hjørne af Nove Město ved floden Moldav ligger Nationalteatret). Få dage inden Nationalteatret i Prag skulle indvies i 1881, brændte bygningen og store dele blev ødelagt. Naturligvis en stor katastrofe og borgerne i Prag var i sorg. Mindre end 6 uger senere havde borgerne imponerende nok indsamlet penge til hele renoveringen af Nationalteatret. Det guldbelagte tag står endnu i dag som et symbol på kulturen i Prag og kan spottes fra mange steder i Nove Město og resten af Prag.

Nationalteatret

Wenzelspladsen - (tjekkisk: Lyd Václavské náměstí) er en af de større pladser i Prags nyere bydel. Pladsen er samtidig centrum for hovedstadens forretnings- og kulturområde. Wenzelspladsen har dannet rammen om mange historiske begivenheder, ligesom der ofte afholdes demonstrationer på pladsen. Pladsen er navngivet efter Skt. Wenzel af Bøhmen.
Pladsen er nærmere en boulevard end en egentlig plads, idet den er rektangulær. For enden af pladsen finder man det nyklassisistiske tjekkiske Nationalmuseum. Midt på pladsen findes en skulptur af Skt. Wenzel, som er udformet i 1887 af Josef Václav Myslbek. Andre markante bygningsværker på eller nær pladsen tæller Hotel Europa, som er opført i art nouveau-stil, Palác Koruna, som er et kontorhus og shoppingcenter samt den gotiske katolske kirke, Kostel Panny Marie Sněžné.

Wenzelspladsen

Dansende Hus - (tjekkisk: Tančící dům) eller Fred og Ginger (efter Fred Astaire og Ginger Rogers) er navnet på en forretnings- og kontorejendom i centrum af Prag i Tjekkiet.
Huset blev opført i 1997 efter tegninger af den kroatisk-fødte tjekkiske arkitekt Vlado Milunić i samarbejde med den kendte amerikanske arkitekt Frank Gehry. Bygningen ligger tæt på Moldau ved siden af en bygning der ejedes af tidligere præsident Václav Havel, som efter sigende var en af drivkræfterne bag godkendelsen af bygningens kontroversielle design.
Husets navn skyldes, at udformningen leder tankerne hen på et dansende par. Selv om bygningen falder godt ind i bybilledet skiller den sig markant ud blandt de mange huse i barok, nygotisk eller art nouveau-stil som Prag ellers er kendt for.
I bygningens øverste etage ligger en eksklusiv fransk restaurant, som har en pragtfuld udsigt ud over byen.

Dansende Hus

New Town Hall (Novoměstská radnice)

New Town Hall

Vyšehrad - er et slot i Tjekkiet, der ligger på en bakke ud til Moldau. Slottet blev opført i det 10. århundrede, og med Prags udvidelse blev slottet sammen med området omkring indlemmet i hovedstaden i 1883. Navnet bruges også om bydelen omkring samt selve bakken.

Vyšehrad

Borgerhuset - (tjekkisk: Obecní Dům) ligger lige på det sted, hvor føromtalte kongeslot lå. Det, der var kongernes bolig fra 1383 til 1485. Borgerhuset blev opført i beg. af 1900-tallet. Er kulturcenter m. fantastisk flot udsmykkede udstillingssale, et stort auditorium, saloner, cafe, restaurant - og vigtigst af alt under en imponerende glaskuppel: Den berømte Smetana-sal. Vel Prags vigtigste koncertsted (-eller et af dem).

Borgerhuset

Krudttårnet - (tjekkisk: Prašná brána) kaldes på tjekkisk Prasna brana. Det er beliggende i bydelen Stare Mesto, i den østlige ende af gågaden Celetna, lige ved siden af Obecni dum (Folkets Hus). Dette gotiske tårn blev opført som en del af Prags bymur. I dag er der dog ikke meget tilbage af bymuren udover Krudttårnet.Bymuren omkransede Stare Mesto (Den Gamle By), men da bydelen Nove Mesto (Den Nye By) blev opført ved siden af Stare Mesto, mistede bymuren og dermed Krudttårnet sin betydning.

Krudttårnet

Troja Slot - (tjekkisk: Zámek Troja) Slottet blev bygget i det 17. århundrede i barok stil og har gennemgået en omfattende restaurering. Det er et af Prags mest bemærkelsesværdige sommerpalæer med bl.a. nogle smukke væg og loftsmalerier. Der er desuden en smuk park med terrasser, statuer og fontæner.

Troja Slot